tirsdag den 26. september 2017

#bibelboksning


Hvad er bibelen? Hvorfor siger præsten altid, at jeg skal læse i den? Er bibelen ikke håbløst forældet? Det vil jeg prøve at se lidt på i dette indlæg.

I Jeremias' bog 36,4-6a står der noget meget spændende om Herrens, Guds, ord:

Jeremias tilkaldte Baruk, Nerijas søn, og efter Jeremias' diktat skrev Baruk alle de ord, Herren havde talt til ham, i en bogrullev5  Så gav Jeremias Baruk denne befaling: »Jeg er afskåret fra at gå ind i Herrens tempel. v6  Men gå du ind og læs Herrens ord, som du har skrevet i rullen efter mit diktat...

Der sker noget ret fantastisk i denne lille beretning. Gud åbenbarer sit ord for profeten Jeremias. Det er i sig selv ikke uset i GT, men da skriveren Baruk nedskriver ordene i en bogrulle, sker der en mærkværdig forvandling. Nu er bogrullen ikke længere bare en bogrulle, men når den nu læses højt, så læses Herrens ord. Bogen bliver Herrens ord til Israel. På samme måde er vores bog, bibelen, Herrens ord til os i dag - Ja, Herren taler faktisk til dig i dag gennem bibelen.

Guds ord er ikke længere kun tilgængeligt for profeter som Jeremias, der hørte Guds åbenbaring direkte. Nu er Guds ord også tilgængeligt for helt almindelige mennesker som du og jeg. Når man læser i bibelen, så læser man virkelig i Guds ord...

... "Jamen...Jeg får ikke læst nok i min bibel..." "Det er bare svært at læse i sin bibel..." Sådanne kommentarer er forholdvis normale at høre i kristne fællesskaber. Men hvorfor?

Bibellæsning minder mig lidt om en boksekamp.


Som en bokser med sin modstander, kæmper jeg med bibelen. Det føles ofte som få sejre og mange nederlag. Men jeg bliver i ringen, for jeg vil insistere på at kende bibelen. Det vil jeg gøre, fordi bibelen er min Herres eget ord til mig. Den er et lille glimt af Hans vilje for mit liv.

Mange sætter desværre lighedstegn mellem nederlag i bibellæsningen og mangel på brændende tro. De bliver mismodige og tvivler på deres egen tro, når de ikke kan "tage sig sammen" og læse i bibelen.

Men det er en fejlslutning.

For ligesom en bokser ikke kan vinde på ren styrke, så kan vi heller ikke blive gode bibellæsere på brændende tro alene. Vi har brug for redskaber, taktik og træning. Med den rette træning og teknik kan den lille bokser banke selv den største modstander. På samme måde kan selv den mindste tro blive en formidabel bibellæser.

Hvilke redskaber kan vi så bruge?

Der er mange: Jesusmeditationer, lectio divina mfl. Har du f.eks. nogensinde prøvet BibelTid-appen? (bibeltid.dk) Her serveres "kampen" i små spiselige bidder med dertil hørende forklaringer og eksempler fra hverdagen. Guds ord er for vigtigt til, at vi giver op efter første forsøg. Kast dig ud i en bibellæseplan eller et andet redskab. Det kan godt være du falder, men bliv altid i ringen. For Gud er med dig, og han vil løfte dig op igen. Du og jeg, vi må stole på, at Gud vil give os styrke til at blive ved, indtil vi finder vores teknik, vores redskab, til at læse i bibelen.

Salmisten David var en mand, dybt begravet i Guds ord. Jeg vil slutte med hans ord om Ordet. For det tror jeg er sandt. Og hvis det er det, så er det hvert eneste minut værd at bokse med bibelen.


v49  Husk det ord til din tjener,
som du har givet mig at håbe på.

v50  Det trøster mig i min elendighed,

for dit ord holder mig i live.
Salme 139,49-50




søndag den 3. september 2017

Skal kristendommen altid være inkluderende?

Hvad er egentlig Guds drøm for kirken i Danmark? Hvordan har vi klaret det indtil nu? Hvad er den største udfordring for den danske folkekirke?

Folkekirken hyldes ofte for sin store rummelighed og folkelighed. Det at tilhøre den danske folkekirke er nærmest blevet en del af den danske grundidentitet. Derfor opstår der, som følge heraf, et behov for en kirke med evnen til at rumme og inkludere ethvert livssyn, der er repræsenteret i det danske folk. Hvis danskerne er socialister, så skal kirken også rumme socialister eller hvis danskerne er naturalister, så skal kirken også rumme naturalister. Kirkens teologi forventes at istemme danskernes ideologi.

Man må spørge sig selv om teologien virkelig er så afhængig af samfundstendensen? Kan der i stedet i kristendommen være belæg for at tænke anderledes om forholdet mellem teologi og tidsånd?

I brevet til Kolossenserne (kap 2,8) skriver Paulus følgende:

Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus.

Paulus understreger her et grundlæggende modsætningsforhold i kristendommen. Forholdet mellem menneskers overlevering og Kristus. Jesus Kristus er ikke givet af mennesker, men er derimod Guds åbenbaring af sig selv og sit væsen til mennesker. Kirkens første og vigtigste opgave er derfor at have Jesus Kristus som overhoved og som grundlag for sin teologi. Der er faktisk i kristendommens kerne grundlag for at plædere for en eksklusiv kirke. En eksklusiv kirke i den forstand, at den ikke i alle forhold underlægger sig tidens tanker, tidens politiske forhold eller tidens livssyn. En sand kristen kirke kan ikke rumme alt eller inkludere alle, for så bliver den ikke en forlængelse af Kristus her på jord. Hvis kirken skal bygge på Kristus, så må den træde ind i denne verden som et anderledes Guds rige med et distinkt og urokkeligt verdenssyn. For på samme måde trådte Kristus ind i denne verden med et skelsættende og dybt provokerende evangelium om frelse og nyskabelse.



Har folkekirken har mistet Kristus som grundlag, siden den ikke umiddelbart har en tydelig teologisk eksklusivitet, som står i modsætningen til tidsånden? Det er svært at sige. Det man dog kan sige er, at bibelen ikke hylder Guds levende kirke for sin store rummelighed. Tværtimod hyldes kirken kun, hvis den har Kristus som sin eneste teologiske vejviser. Den samme Kristus, der befaler sine kirkeplantere følgende, inden han forlader dem (Matt 28,19-20):

Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet i døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet i lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se,  jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

Ønsker du en inkluderende eller en eksklusiv kristendom?