Menneske, har du set det?
Denne sætning er en del af en historie fra Bibelen, som jeg gerne vil fortælle, for den har været afgørende på min vandring som kristen.
Historien står i Ezekiels bog kapitel 47, og den begynder sådan her:
Han førte mig tilbage til templets dør; der vældede vand ud under templets tærskel imod øst; for templet vendte mod øst, og vandet løb ned mod syd langs med templet syd for alteret. Så førte han mig ud gennem nordporten, og udenfor førte han mig rundt til østporten, og dér rislede vandet frem fra sydsiden.
Profeten Ezekiel får et syn, hvor han møder en mand, der fører ham op til templet i Jerusalem. Den afgørende information i første del af synet her er, at der strømmer vand ud fra templet. En flod af levende vand. Livsvigtigt levende vand for enhver, der tørster. Så langt så godt. Et strøm af levende vand.
Da manden gik ud mod øst, havde han en målesnor i hånden. Han målte 1.000 alen og lod mig gå gennem vandet, der nåede mig til anklerne;
Manden leder Ezekiel ned i vandet. Det er tydeligt, at Ezekiel har været enormt nysgerrig på denne kilde af vand, der strømmede ud fra templet - forståeligt nok! Hvad er der lige med det vand? Ezekiel får lov at soppe lidt og står med anklerne i, imens vandet strømmer hen over hans fødder.
han målte igen 1.000 alen og lod mig gå gennem vandet, der nåede mig til knæene; han målte igen 1.000 alen og lod mig gå gennem vandet, der nåede mig til hofterne;
Nu flyder det levende vand virkelig omkring Ezekiel. Jeg tror, at vandet ikke bare symboliserer liv, men det symboliserer måske et bestemt liv. Et liv med Gud. Vandet er for mig blevet udtryk for et liv i troen på Gud. Det der er tankevækkende i historien er, at selvom Ezekiel er næsten helt omgivet af vand - livet med Gud, så sker der ikke noget afgørende. Interessant.
han målte igen 1.000 alen, og nu var det en strøm, jeg ikke kunne gå igennem, for vandet var så dybt, at man måtte svømme; det var en strøm, man ikke kunne gå igennem. Han sagde til mig: »Menneske, har du set det?«
Manden leder Ezekiel længere og længere ud i strømmen af vand. Pludselig kan han ikke længere bunde. Han må svømme. Vandet omslutter ham så meget, at han må give slip på sit fodfæste. Og dér sker der noget. "Menneske, har du set det?" Hvor har jeg længe tænkt over, hvad "det" er. Hvad er det Ezekiel får lov at se? Man fornemmer, at det er godt. Man fornemmer spændingen og forventningen i spørgsmålet. Det må være godt. Det må være så godt, at det er værd at opgive sit fodfæste for. Det må være værd at kaste sig ud på dybet for.
Det er tankevækkende, at historien fortæller om, at hvis jeg vil finde "det" i mit liv, så må jeg springe ud i det levende vand. Man kan ikke forstå meningen i et liv med Gud fra vandkanten. Selv med halvdelen af livet engageret i kristendom kan man ikke se det.
Kun hvis man tør kaste sig ud på dybet, kan man risikere at finde meningen med livet selv - midt i det levende vand.
Jeg tror, at "det" er værd at satse på. Jeg oplever i mit eget liv, at jeg har fundet mening, retning og værdi midt i vandet. Men i stedet for at prædike om, hvad "det" skal være for dig, så vil jeg udfordre dig.
Træd ud på dybt vand. Svøm imod Guds horisont. Træd helt ind i kristendommens dybde og undersøg, hvem Jesus er. Åben tankerne og hjertet for, at "det" måske kan være sandt.
Så vil jeg først derefter spørge dig: Har du set det?
