Der har i disse dage været kampagner fra Ateistisk selskab på busserne i Århus, hvor de ganske klogt stiller spørgsmålet "Hvorfor tro på en Gud?"
Jeg har selv givet dem et svar på video, men jeg har samtidigt fået lyst til at skrive lidt om ét af de argumenter der giver rigtig god mening for mig.
Jeg må indrømme at jeg har tyvstjålet det fra den gode C.S. Lewis som først introducerede mig for denne tanke, som jeg så selv nu vil forsøge at forklare og udvide så den passer ind i vores postmoderne kontekst.
Hvis vi ser på en havskilpaddeunge der klækker ud af sit æg for eksempel:
Lige når skilpadden klækker så graver den sig ud af sin sandhule og spurter ned mod vandet, fordi dens instinkter og behov skriger "Du skal finde vand!" Den har ingen betænkningstid eller lignende, den må bare finde vand.
Et andet eksempel:
Når en baby bliver født så græder den for at signalere at den har brug for varme, omsorg og mad. Ingen har fortalt den om der er varme, mad og omsorg at få, nej, det "regner" babyen så at sige med at det er der, fordi det er det den har behov for.
Argumentet går således på at alle de ting mennesker og dyr har behov for/længsler efter de må eksistere for at de behov kan opfyldes.
Man kan vel ikke forestille sig at en havskilpadde unge spurtede mod vandet, hvis vand ikke eksisterede? Samtidigt kan man vel heller ikke forestille sig at alle mennesker blev født sultne hvis der ikke fandtes mad? Nej der må være noget der kan opfylde de behov vi har!
Så langt så godt.
Alle mennesker har nogle drømme og længsler efter at opnå de vigtigste ting her i livet som ofte beskrives som: Lykke, fred, succes, kærlighed mm.
Der har gennem tiden være mange mennesker der har opfundet 300 forskellige måder at opnå lykke på: Én sagde sex var vejen, en anden penge og en tredje berømmelse, men det er som om at man aldrig bliver færdig med at finde disse former for lykke. Det er som om at selv de absolut rigeste mennesker i verden stadig længes efter at blive endnu rigere, at få endnu mere anerkendelse, at blive endnu "mere" lykkelige.
Den største NFL(amerikansk fodbold) stjerne i USA Tom Brady(Voldsomt populær, gift med en supermodel, en mand med det hele) sagde engang efter han havde vundet sit 4 verdensmesterskab, da han blev spurgt om han ikke var den lykkeligste mand på jorden, følgende: "This is it? I dont hope so, it doesn't feel so great.."
Manden der har vundet alt, har den flotte kone, pengene og det hele, han har ikke engang fundet lykken.
Men nu har vi jo etableret at hvis behovet er der, så må opfyldelsen af det behov også eksistere. Derfor, argumenterer Lewis, og jeg, for at der må eksistere en virkelighed uden for denne verden hvor dette behov kan opfyldes og alle mennesker kan opleve den lykke, fred, succes og kærlighed vi længes efter!
Dette sted må være det som vi kristne kalder Den Nye Jord (Paradis, Himlen, Evigheden..). Her skal enhver tåre tørres bort fra vores kind, der er ikke mere lidelse, smerte eller længsel for vi er hos den skaber eksistens der har skabt lykken og kærligheden og han vil give os den i så rigt et mål at vi aldrig mere skal savne eller mangle noget hverken fysisk eller psykisk. Det vil i sandhed være en evighed i glæde.
Den hurtige vil straks udfordre mig på hvorfor det så lige præcis skulle være kristendommens Paradis der er det rigtige, og det ville han gøre med rette. Det vil jeg rigtig gerne fortælle hvorfor jeg tror det er, men indlægget her omhandler i første omgang selve tanken at tro på en Gud og en større virkelighed end den vi kan se og måle, og der mener jeg at dette argument viser en spændende vinkel på de følelser og tanker der går igennem alle os mennesker. For selv ateisten ønsker jo lykke, kærlighed og fred i hans liv.
Udfordrer mig gerne på denne tanke! Giv ellers kommentarer omkring hvad jeres indtryk af dette er og om det siger noget ind i jeres liv og tankegang.
