fredag den 28. oktober 2016

Evigheden er lagt i hjertet


Er religiøsitet et grundvilkår for alle mennesker? Har vi en unik religiøs følelse?

Så langt tilbage, som man har data og informationer om mennesker, finder man udøvelse af religion. Religionen og det åndelige virker altså, i hvert fald indtil videre i vores historie, til at være et grundlæggende fælles træk for alle mennesker til alle tider. Hvordan forholder jeg mig til det fakta som dansker anno 2016?

Som kristen bliver jeg mindet om et sted i prædikerens bog, der diagnosticerer samme tilstand hos mennesket:

"Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af hvad Gud gør."
-
Prædikerens bog kapitel 3 vers 11

En, efter min umiddelbare tolkning, bedre oversættelse af det hebraiske findes i udgaven fra 1931, hvor de markerede ord er oversat til det følgende: "...Evigheden har han lagt i deres Hjerte,".

Gud har lagt evigheden i alle menneskers hjerter. Gud har givet os alle en grundlæggende forståelse af evigheden, det overnaturlige og det åndelige. I vores kerne ligger ordene: "Der er mere end det her liv! Der er mening med mig!" De ord skriger i hjerterne på mennesker i dag. I dagens Danmark er der desværre en overvejende ateistisk tendens til at frakende en virkelighed, der er større end hvad jeg kan måle,veje og se. Konsekvensen af denne holdning i det brede samfund, er at de ord og den sandhed dybt i mennesket ikke har mulighed for at møde accept og anerkendelse.

Når jeg som almindelig dansker synes at livet er hårdt og får tanken: "Er det virkelig alt? Skal det hele bare være fyldt med modgang, skuffelser og flygtige øjeblikke af glæde? Og samtidig er det hele fuldstændig meningsløst og tilfældigt?" Så møder hele mit samfund og min verdens mig højst sandsynligt med svaret: JA!

Det er bare ikke tilfredsstillende for mange mennesker. Det svar giver mig ikke fred i hjertet eller mod på tilværelsen. Grunden til at det svar ikke stiller min længsel må være den samme, som prædikeren i sin kamp med livet indser: Der er lagt en længsel efter Evigheden i alle vores hjerter! Der er lagt en grundlæggende følelse af, at der er mere i vente for mig i det her liv. Der er lagt et behov for fuldstændig lykke, fuldstændig kærlighed og fuldstændig fred i alle mennesker, men det behov kan den her verden ikke tilfredsstille!

Derfor flokkes danskere i de her dage til helsemesser, healere, lifecoaches osv. fordi det er mennesker, der tør at tale om evigheden!

Som kristen ønsker at jeg at tale højt og klart omkring vejen mod et svar på alle hjertets længsler og drømme, nemlig sandheden om den historiske Jesus' død og opstandelse på korset for hele verdens frelses skyld! Han banede en vej ind i en evighed sammen med ham i fuldstændig kærlighed, fred og lykke.

"Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig."
- Johannesevangeliet kapitel 14 vers 6

Så mit håb og min drøm er at hver gang et menneske opdager denne længsel efter evigheden i deres hjerter, at de må møde den levende Gud. Ham der har lagt længslen i deres hjerter fra den dag han skabte dem! Når mennesker opdager at de fejler i livet, sårer deres nærmeste og generelt ikke lever "perfekt nok" til at de kan få tilfredsstillet længslen i deres hjerter, så håber jeg, at de må høre om tilgivelsen for alle fejl og mangler gennem Jesus. At de i ham må finde et liv i overflod og et håb. Håbet om en Evighed!