Der har de sidste dage været stor debat i diverse aviser og medier omkring folkekirkepræsters ret til frihed omkring, hvorvidt de vil vie to mennesker af samme køn. I de dertil hørende debattråde på Facebook har jeg oplevet store følelser, mudderkast og frustration fra begge sider af konflikten. Jeg vil derfor prøve at bringe en nuance i debatten set ud fra mit eget ståsted og min egen overbevisning.
Først vil jeg nævne en forespørgsel jeg fik på SMS for ikke mange dage siden. Jeg blev kontaktet af et medie, der producerer tv-programmer, angående et nyt koncept. De ønskede at lave et program omkring homoseksualitet. De søgte derfor mennesker med stærke holdninger både for og imod homoseksualitet. Jeg går ud fra, at jeg blev spurgt, fordi jeg skulle repræsentere de stærke holdninger imod. Det vakte en mærkelig følelse i mit indre. Tror han jeg er ligesom de kristne i Facebook trådene? For det er jeg jo ikke? Hvorfor går han ud fra, at jeg er stærkt imod? Jeg tror, at der her er en grundlæggende mislyd omkring hele synet på kristendommens forhold til homoseksualitet. Særligt hvad konsekvensen af en konservativt funderet kristendom er i forhold til synet på homoseksualiteten.
Jeg er ikke som kristen imod det homoseksuelle menneske i sig selv pr. definition. Så vidt jeg indtil nu er overbevist, så er homoseksualitet medfødt for nogen mennesker. Ligesom andre distinkte karakteristika mennesker fødes med, så er det enkelte individ altså ikke ansvarlig for sin egen homoseksualitet. Derfor anser jeg det som en rimelig grov holdning for mig at indtage, hvis jeg skulle sige, at jeg var imod homoseksuelle generelt. Så ville jeg jo sige, at jeg var imod visse typer af mennesker. Det ville jeg aldrig nogensinde, med min kristne overbevisning, kunne være!
Jeg er fuldt ud overbevist om, at alle mennesker er skabt i Guds billede, højt agtede og elskede af Ham! Derfor tror jeg også, at enhver homoseksuel i denne verden er elsket lige så uendeligt højt af Gud, som jeg selv. Så NEJ, jeg er, som en personligt troende kristen med biblen som normativ rettesnor i mit liv, ikke imod nogen mennesker på grund af deres seksuelle orientering.
Jeg vil gerne undskylde for den fordømmelse og mindreværd, som nogen homoseksuelle føler sig ramt af i mødet med kristne(måske desværre også af mig) og med kristendommen. For det er ikke det, kristendommen ønsker! Gud elsker ethvert menneske helt personligt, og han har kaldet mig, som kristen, til at elske mennesker ligeså. Jeg er kaldet til, i alle forhold og til alle tider, at elske min næste som mig selv.
Man kan endvidere argumentere for, at jeg er kaldet til at elske homoseksuelle mennesker endnu højere ud fra mit kristne synspunkt. I kristendommen er det meget tydeligt, at Gud særligt kalder os til at elske minoriteter og mennesker, der på en eller anden måde ikke får den samme plads i samfundet som andre. I biblen er det særligt enken, den fremmede eller den fattige, som Guds folk særligt kaldes til at vise barmhjertighed, omsorg og kærlighed. For Gud elsker alle mennesker med den samme mængde kærlighed uanset seksualitet, race eller rigdom. I vores samfund er det blandt andet homoseksuelle, der kan opleve sig tilsideset og uønsket, derfor er det måske dem, jeg, som kristen, skal elske endnu højere?
Først når kristendommens uforståelige kærlighed til andre mennesker med baggrund i Guds nåde overfor os er blevet fortalt og vist i handling, så kan man gå videre til en snak omkring ritualer, handlinger, syndens natur i alle mennesker, moral osv.
For hvis snakken omkring ægteskabets bibelske rammer, biblens vejledning og alle menneskers medfødte syndighed ikke underbygges af Guds ufortjente kærlighed imod ethvert menneske, så kan den nedbryde menneskers Gudsgivne værdi og skabe skel imellem forskellige typer mennesker, hvilket ikke kan forenes med et kristent verdensbillede!
Kan vi derimod begynde med det skabte menneskes værdi, Guds kærlighed og tilgivelsen for alle menneskers synder gennem Jesus Kristus for dem, der tror på Ham? Så tror jeg(måske naivt), at vi kan få en mere sober og konstruktiv debat omkring, hvordan kirkens konkrete teologi og ritualer skal være i forhold til vielse, ægteskab og familiekonstruktioner.
Jeg tror lige præcis, at dette grundlag er nødvendigt, hvis man som konservativ kristen i dag skal kommunikere sine holdninger omkring vielsesritualer og ægteskabsordningen i kirken til andre. På denne måde så kan mennesker(som f.eks. homoseksuelle) måske bedre blive mødt og opmuntret til at lytte og forstå, hvad jeg siger, og hvorfor jeg siger det.
(Det kan være, at jeg må skrive et indlæg, hvor jeg tilkendegiver min holdning på det område, men for at understrege min egen pointe, så vil jeg starte med at række Guds kærlighed og skabte værdi til alle, der læser dette, inklusiv de homoseksuelle)
NB: Snak omkring dette emne ender ofte med at blive lidt betændt, og derfor kan man nemt skydes noget i skoen ud fra en formulering eller lignende. Jeg vil derfor ydmygt spørge, om i ikke vil bede mig uddybe, hvis der er noget i er i tvivl om, inden i eventuelt danner jer en holdning til det, jeg har skrevet. For jeg er ikke altid så præcis på skrift, som jeg kunne drømme om :-)
