Udgangspunktet for dette indlæg er nogle tanker, der opstod i mig under en yderst spændende debat på MF med overskriften "hvordan formidler vi evangeliet i Danmark i dag?".
Ord som "moralisere" og "linjevogter" blev brugt om den tradition i kirken, som jeg selv er vokset op i og på sin vis stadig har min gang i. Jeg fik endnu engang anfægtelsen i tanken: "Lider jeg af dømmesyge?", "Ligner vi ubevidst farisæere i vores fællesskaber?", "Møder jeg bekendende kristne, tillige ikke-troende med Guds kærlighed og Jesu nåde først?"
En underviser på Menighedsfakueltet fortalte at man engang, heldigvis ikke mere i dag!, henviste til nogle præster som de "vantro" præster. Dette var baseret i store hele på nogle ydre valg og beslutninger som præsterne havde taget i deres virke som præster. Et ekstremt eksempel, javist, men alligevel tror jeg det kan afsløre en tendens blandt måske især "os" på den kirkelige højrefløj.
Jeg har længe tænkt på, at vores fællesskaber ofte er meget fine på overfladen. Jeg er ofte selv meget fin og "from" tror jeg, når andre har deres blik på mig. Men sandheden om mig, ligesom alle andre kristne, er at jeg er en synder. Jeg vælger det gode fra og det onde til hver eneste dag, og synden er lige for Gud uanset hvilken det er, jeg begår. Men det virker bare ofte som om, at de ydre synder(nok særligt: drukkenskab, sex uden for ægteskab, skilsmisse, stoffer osv.) bliver givet en langt højere "værdi" end de indre(f.eks. begær, grådighed, hovmod).
Ovenstående er et postulat man kan være enig eller uenig i, men hvis ovenstående accepteres til en hvis grad, så opstår følgende problemstilling: Var det ikke lige præcis farisæernes fokus på de ydre synder som Jesus gang på gang fordømte dem for? Kalkede grave var de, fordi de passede og plejede et fint ydre og ikke vedkendte sig mørket/synden inden i dem.
Jeg håber aldrig at jeg bliver farisæer(jeg er det måske allerede nogle gange) og dømmer mennesker desto hårdere efter deres ydre valg og handlinger. Som om at præsten der vier homoseksuelle er mere syndig end mig? Som om personen i kirken der afsløres i en synlig synd i kirken har mere brug for nåden end mig? Sandheden er at jeg har ubegribeligt meget brug for Guds nåde på grund af al synden i mit eget liv. Jeg må derfor igen og igen minde mig selv om det absolut eneste der er nødvendigt til frelse: En tro på og tillid til at Jesus Kristus er Guds søn og er gået i døden og opstået fra de døde og derved har sonet alle mine synder, fuldstændig uafhængig af mine gerninger! Selv troen på ham er en gave, som jeg har fået givet af Helligånden.
Derfor må jeg til stadighed minde mig selv om, at alle mennesker, der tror på ovenstående, skal jeg lovsynge sammen med i evigheden!
Er vi blevet farisæere i vores fællesskaber? Er der plads til og accept af at folk rent faktisk falder i synd?
Vi må aldrig gøre dørtrinnet højere til Jesus end han selv gør det! Et vers der særligt provokerer mig i forhold til dette emne er fra Paulus' første brev til menigheden i Korinth kapitel 1,2-3:
Til Guds menighed i Korinth, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige, sammen med alle dem, der påkalder vor Herre Jesu Kristi navn på ethvert sted, deres og vores.
v3 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!
Menigheden i Korinth begik nærmest samtlige ydre synder, som Paulus nævner. De begik direkte forkastelige seksuelle synder internt i familier og lign. Situationen så meget værre ud på overfladen end i vores menigheder i dag. Men Paulus understreger alligevel i allerførste linje i brevet at menigheden er helliget ved Kristus. Ser du(og mig) én der lever i åbenlys bevidst synd i vores fællesskab, er det så også altid den tilgang vi har til vedkommende?
Lad os øve os i at se synderne i vores eget hjerte først, og lad os aldrig ende som farisæerne. Og blive mennesker der dømmer andre på de ydre handlinger de gør. Det er vi sat fri fra!
Stor parentes:
(Jeg ved godt man kan snakke om et træ kendes på frugten osv., men lige nu her ønsker jeg at prøve at holde fokus på ovenstående. Men det er en valid kritik af nogle af mine tanker og det vil jeg meget gerne tage op i et andet indlæg engang, eller forsøge at nuancere i en eventuel drøftelse.)
