fredag den 2. marts 2018

Kan jeg virkelig tro på en Gud, som jeg ikke erfarer i mit liv?

Kan jeg virkelig tro på en Gud, som jeg ikke erfarer i mit liv?

Det er godt nok et svært og vigtigt spørgsmål at svare på. Jeg hørte en lignende formulering for noget tid siden, og jeg har tænkt længe over konsekvenserne af svaret. Fordi det rummer så mange komplekse nuancer af den kristne erfaring. Skal man overhovedet erfare Gud? Hvad er en gudserfaring? Har jeg haft sådan én? Det tror jeg da. Men flere har også sagt til mig, at det har de ikke. Mange kristne føler tværtimod, at Gud er stille og langt væk. Den levende Gud virker ikke så levende i hverdagslivet. Han er måske ligefrem ikke rigtig nødvendig i hverdagen.

Så hvad sker der egentlig, hvis man svarer ja til det første spørgsmål. Ja til at man godt kan tro på en Gud, som man ikke erfarer. Giver det så overhovedet mening at tro på en sådan Gud? Jeg tror ikke det er så ofte, at vi tænker tanken til ende som kristne, når vi siger: "Jeg oplever bare ikke Gud konkret i mit liv." Eller: "Tro er ikke så konkret for mig, at jeg sådan føler eller mærker Gud.".

Jeg har prøvet at reflektere over den tanke og gå i dybden med den. Og jeg kan bare ikke acceptere en sådan Gud, der ikke er virkeligt til stede i mit liv.

En klog mand sagde engang til mig: "En levende Gud  erfares". Et provokerende statement. Men efter længere eftertanke så må jeg tilslutte mig det. Min Gud er en levende og nærværende Gud, som er virkeligt og radikalt til stede i den her verden, ja som kristen tror jeg faktisk at hans kærligheds Ånd bor i hjertet på mig lige nu.

Så vil jeg også erfare ham. Føle, mærke, opleve og høre ham helt konkret i min hverdag.

Men hvorfor har du dog brug for at erfare Gud David? Kunne man spørge. Det er jeg da også blevet spurgt om før. Man kan da sagtens leve et liv som kristen uden af erfare Gud på sådan en åndelig måde. Leve efter bibelens retningslinjer, få familie og børn, komme i kirken om søndagen og så ellers blive frelst engang, når livet slutter.

Ja det kan man helt sikkert. Men er en Gud, der ikke ønsker mere af mit liv end det, virkelig en som jeg vil følge? Nej. Det er han simpelthen bare ikke. Dem er der mange af i den her verden. Det er måske mit foreløbige svar på spørgsmålet. Nej.

Jesus sagde engang til én der hed Thomas: "Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror." Så måske er det mig der tager fejl? Jeg er langt fra færdig med det her spørgsmål.

Jeg kan bare sige dette: Jeg tror på Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. En Gud der har grebet ind igennem hele menneskets historie. En Gud der har vandret sammen med sit udvalgte folk. En Gud der ønskede så inderligt komme til os med sin nærhed at han sendte sin egen søn til at gå iblandt os.

Den Gud kan jeg kun tro på, hvis han også i dag griber ind. Griber ind helt konkret i mit personlige liv. Han  erfares.