Har jeg brug for Jesus?

I dag i kirken stod jeg og lovsang og nød den inderlige tilbedelse og den dejlige atmosfære af et kristent kor i fuld dedikation til vores Gud.
Så langt så godt.
Mit i sangen, Fra hjerteslag til hjerteslag, kommer sætningen så pludselig:

"Vi har brug for dig....vi har brug for dig... vi har brug for dig"

Et normalt klimaks i sangen der rammer og rører mit hjerte, men i dag blev jeg ramt af  en underlig fortvivlelse imens jeg sang denne sætning. Fortvivlelsen tog til som et nyt trin på en trappe efter hver gang jeg sang sætningen. Tankerne fløj gennem hovedet på mig og jeg kunne ikke bare feje dem til side med et hurtigt svar, nej, der var noget helt fundamentalt her der har været forsømt i min tankestrøm på det sidste.

Jamen? Har jeg overhovedet brug for Jesus? Ved folk hvad det er de synger, og mener de det oprigtigt? Ofte fungerer mit liv vel også fint hvis jeg kommer til at glemme ham?

Sætningen og tonerne i sangen på dette tidspunkt lægger for mig op til at vi ER i en inderlig afhængighed af guds nærvær i vores hverdag og at vi krænger vores hjerte ud i bøn og taksigelse over denne sandhed.

Jeg hører for mig en snak jeg har stået i utallige gange i den sidste tid. "Jeg vil så gerne bruge mere tid på at læse i biblen..", "jeg får ikke rigtig brugt tid på Gud i min hverdag...", "Hvordan begynder jeg at få Gud mere ind i min hverdag..."

De sætninger står for mig som en skærende kontrast til den sætning jeg lige har sunget til Gud. Der er noget her der ikke stemmer overens i min opfattelse af Guds rolle i mit liv, og helt grundlæggende den værdi han har for mig på et hverdagsplan.

Der er for mig nogle meget svære konsekvenser af denne kontrast, som gør ondt at se i øjnene, både i mit eget liv, og for hele min menighed. Jeg ønsker ikke at dømme andre eller lægge noget ned over dem, og derfor er det vigtigt at understrege at tanken starter hos mig selv, fordi det rør noget i MIT eget liv, og da jeg er et normalt menneske som alle de andre i min menighed, så tror jeg måske der er flere end mig der står med en lignende kontrast i deres liv.

Nu gør det ondt:
Enten synger vi med på sangen i fuld inderlig ærlighed til Gud over vores egen utilstrækkelighed og livets uoverskuelige opbygning, der gør at vi kun kan fungere som mennesker ved hans kærlighed, omsorg og vejledning. Hvis det er tilfældet så Hallelujah! Amen!

Eller også er følgende gældende(og det ser jeg i mit eget liv, og frygter andre også står i!): Jeg har ikke brug for Gud i mit liv! Jeg synger gerne med, men samtidig er Gud ikke den giver mig energi, men derimod ham jeg skal prioritere energi til. Han er ikke den der giver mig vand når jeg tørster, men det er ham jeg giver de sidste dråber der er tilbage i flasken når dagen er gået. Jeg(måske vi?) synger altså med på en sang som decideret modsiger det liv jeg lever.

Jeg bliver mindet om et vers fra Apostlenes Gerninger 17,32:
"Da de hørte om dødes opstandelse, spottede nogle, men andre sagde: "Det vil vi høre dig tale om en anden gang."

Der er jo os? Jeg har ikke brug for Jesus, men jeg kunne da godt synge lidt om ham, og så hører noget spændende en anden gang, hvis det nu er. Og det med et evigt liv og "nåde alene" er da også fedt nok?

Der må simpelthen være mere til troen end som så.

Jesus må aldrig være én jeg ud af mange i mit liv.

Jesus må aldrig blive en fritidsaktivitet.

Troen og bønnen må give mig energi, ikke bruge af min energi.

Jesus må altid hver eneste dag, og hver eneste time, være min bror, min ven, min Herre, min glæde, min styrke og mit håb.

Jeg ønsker inderligt at disse sandheder skal gælde for mig og alle andre der har det kan genkende ovenstående!

Jesus lover os i Joh 10,10 at vi vil få et liv i overflod! Paulus lover os i Efeserbrevet 4,7 at vi skal få del i en fred der overgår al forstand!

Livet som kristent kan være spændende, fyldt af dybe inderlige glæder og utroligt rigt i nåde og omsorg fra vores Gud.

Lad os komme til Gud i bøn, dele tro og liv med vores brødre og søstre, læse i det fantastiske ord så vi næste gang vi synger:
"Vi har brug for dig!"

Kan gøre det med ærlighed, inderlighed og i en dyb afhængighed efter et dagligt liv af Guds nåde og i forventning til hans løfter om et nyt liv med ham her på denne side af himlen.




Er du enig? Uenig? Er jeg bare helt alene i verden om de tanker jeg har gjort mig? Fortæl endelig, og jeg vil gerne uddybe min frustration og tanker omkring dette og vandre med dig i det her spørgsmål og ønsker at vi sammen kan genfinde den dybe afhængighed af Guds nåde og relationen til Jesus.