Da jeg snart har studeret teologi i to år, så slog tanken mig forleden, at teologistudiet har givet et meget anderledes udbytte end jeg havde forventet. Da jeg begyndte at studere teologi, så forventede jeg, at jeg gennem studie og fordybelse ville finde og forstå flere af spørgsmålene vedrørende; hvem Gud er, og hvordan han handler, end jeg hidtil havde mulighed for. Men sandheden blev nærmest diametralt modsat.
Når man læser i Guds ord, om Guds ord og omkring Guds ords historie hver eneste dag, så bliver konsekvensen ofte én lang række af ufærdige og ikke færdigtreflekterede tankestrømme og en endeløs række af teologiske såvel som filosofiske og pragmatiske spørgsmål.
Nogle ville nok tænke nu her: "Det er da en dybt utilfredsstillende midtvejskonklusion på din bachelor David...", tjo det kan man vel godt sige.
Årsagen til, at jeg stadig regner med at læse videre på 5. semester efter sommerferien, er, at jeg nægter at stoppe ved ovenstående frustration. Måske giver de mange spørgsmål en stærkere konklusion end mange svar ville ha' gjort?
Hvis Gud er den, som han siger han er. Hvis biblens budskab om, hvem Gud er og hvad han har gjort for os mennesker gennem Jesus, er sandt, så er Gud: Almægtig, Evig, Kærlig, Barmhjertig, Hellig, Altvidende, Skaber, Herre og Konge over jorden. Et sådant væsen kan aldrig passes ind i et skema eller et teologisk tankesæt udtænkt af mennesker uden at blive ledsaget af en masse spørgsmål og løse ender.
For at understøtte dette kan man tænke over, hvor svært det er at definere menneskers væsen og egenskaber. I Danmark har vi et Søren Kierkegaard institut. En hel afdeling af vores forskerverden, som er dedikeret til år efter år blot at undersøge en enkelt mands handlinger og holdninger. En mand begrænset af tid, rum, kraft og død. Der er 6 fuldtidsansatte professorer og lektorer, der forsker i én enkelt mands liv. Perspektiverer man dette til et "Guds institut", så bliver konsekvenserne svære at gribe. Hvor mange mennesker skal der så ikke til for at forstå en Gud, som er evig, uden for tid og rum, almægtig og udødelig?
Den logiske slutning bliver tværtimod, at det ikke kan lade sig gøre at kortlægge et sådant væsen til fulde.
Lige præcis ovenstående konklusion bliver derved svaret på den indledende frustration omkring de mange spørgsmål og få svar. Hvis Gud er den, han siger han er, så er han så uforståelig, at jeg vil gøre alt jeg kan for at forstå ham. Så er han så udefinerbar, at jeg vil gøre alt jeg kan for at prøve at definere ham. Guds dybde er så uudsigelig, at et teologisk system altid vil have mangler og "blind spots" overfor en komplet beskrivelse af hans natur. Men lige præcis fordi hans dybde er så vild og fantastisk, så er det en ære at få lov til at arbejde hver dag på at finde et svar eller en tankestrøm, som kan beskrive bare en promille mere af hvem Gud er og hvad han har gjort for verden gennem Jesus Kristus.
Det er en ældgammel sandhed, at spørgsmål giver flere svar end svar giver. Sokrates, nogle vil mene en ret indflydelsesrig og klog person, levede ud fra et spørgende mindset og sagde sådan her: "Undren er begyndelsen til visdom". Han grinte af sofister, der mente om sig selv, at de allerede havde fundet alle svarene.
Jeg vil aldrig være en teologisk sofist, der mener at kende alle svarene om Gud, men jeg vil elske spørgsmålene og samtidig vil jeg kæmpe for at undre mig over, og kende bare en smule mere af, Guds enorme dybe og uendeligt mangfoldige væsen.
