fredag den 25. november 2016

Årstidens evangelium


Så er det snart jul...
Duften af risengrønd med kanel... julehygge og æbleskiver... adventstiden og julekalender på julekalender... alt sammen ringer det af noget velkendt og noget rart. Juletiden er dog en sjov størrelse fordi den både rummer det gode og det knap så gode.

Ser på man på juletiden gennem øjnene på en metrolog fra Tv2-nyhederne, så er det mildest talt en knap så spændende tid, vi går i møde. Den mørkeste dag på året kommer cirka d. 20 december, hvor sollyset kun oplyser os i sølle 7 af døgnets 24 timer. Ligeledes er det højst sandsynligt bidende koldt og spejlglat på alle vejene. Alt i alt ikke ligefrem den fedeste årstid for de fleste. Selvfølgelig er sneen og den varme kakao et godt våben mod årstidens trængsler, men ser man helt nøgternt på det, så er det en smule deprimerende med denne mørke årstid. Det er jo også derfor vi har et ord helt specifikt rettet imod det, vinterdepressionen.

Nå, men inden det bliver alt for dramatisk og melankolsk, så retter jeg mig tilbage til formålet med, at jeg skriver dette indlæg:

Jeg tror der er en grund til at vi kristne fejrer fødslen af Jesus lige præcis i denne tid! Ganske vidst har vi overtaget selve datoen fra en anden gammel tradition, men det vi mindes, er det samme, som det har været for alle kristne de sidste 2000 år: At Guds eneste søn, der havde været sammen med ham i al evighed, nedværdigede sig selv og blev født som et ydmygt menneske, som enhver af os. Han blev lige så afhængig af sin mors mælk, varme og omsorg, som vi alle har været det engang. Og den lille dreng ville en dag vokse op og være centrum i den mest kraftfulde og indflydelsesrige handling i hele universets historie! Nemlig Jesu' frelsende død og opstandelse på et kors for at tilgive synden i dit og i mit liv.


I Esajas 9,1 står der således:
Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.

I den her tid er vi i sandhed et folk, der vandrer i mørket. Det må derfor blive endnu stærkere for os, når vi mindes Jesu fødsel, og det lys han er for os hver især i denne mørke verden.
I Johannesevangeliet 1,9 er det ligeledes nævnt (læg lige mærke til en sjov ting, Joh 1,9 og Es 9,1):

Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden.

Inden du går ind i den travle, fantastiske og på mange måder geniale juletradition, vi nyder så meget i Danmark i næste uge. Så vil jeg lige være ham, der udfordrer sig selv og dig til at stoppe op...

Stop op og se op på den mørke himmel om morgenen på cyklen eller om aftenen i bilen. I dét mørke og i den mørke tid i verdens historie kom der pludselig et lys med håb om tilgivelse, forsoning og frelse for alle mennesker! Det lys det varmer, og det lys er vores Herre, Jesus Kristus.

God juletid! Nyd alle de lækre sager! Især glæden over igen at mindes at Lyset brød mørket, og at dét lys bærer et håb om evigheden for os alle.