Ordene er så smukke at de nærmest ikke behøver forklaring, derfor må jeg også undskylde for hvis jeg kommer til på nogen måde at distrahere eller fjerne fokus fra det frisættende budskab der er i disse vers. Derfor vil jeg også starte indlægget ud med blot at citere og dvæle ved et af de stærkeste, vigtigste og mest fantastiske udtryk for håbet ligger så dybt gemt i livet i troen på Jesus.
v50 Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige. v51 Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, v52 i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. v53 For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. v54 Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:
Døden er opslugt og besejret.
v55 Død, hvor er din sejr?
Død, hvor er din brod?
v56 Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. v57 Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
Jeg har i den sidste tid stået overfor hvordan døden kan vise sit grimme ansigt og kan forvandle ethvert menneske til et meget forgængeligt individ, som det er formuleret i vers 53 ovenfor. Jeg kan som ung nogen gange gå i den naive tro at jeg kan klare verden selv, og jeg kan ofte sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt jeg egentlig har brug for Jesu hjælp og helbredende kraft. Dette er dog ikke vedvarende og er samtidig heller ikke sandheden om det situation vi er i som mennesker i denne brudte verden.
Min krop og min eksistens har ingen "helle" i det her liv. Jeg kan hvert øjeblik blive ramt af sygdom, uheld eller lignende og så er al min styrke væk i et snuptag og tilbage er blot et meget svagt og forgængeligt menneske.
Jeg har brug for hjælp og jeg har brug for frelse!
Døden er opslugt og besejret.
v55 Død, hvor er din sejr?
Død, hvor er din brod?
v56 Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. v57 Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
Jeg har i den sidste tid stået overfor hvordan døden kan vise sit grimme ansigt og kan forvandle ethvert menneske til et meget forgængeligt individ, som det er formuleret i vers 53 ovenfor. Jeg kan som ung nogen gange gå i den naive tro at jeg kan klare verden selv, og jeg kan ofte sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt jeg egentlig har brug for Jesu hjælp og helbredende kraft. Dette er dog ikke vedvarende og er samtidig heller ikke sandheden om det situation vi er i som mennesker i denne brudte verden.
Min krop og min eksistens har ingen "helle" i det her liv. Jeg kan hvert øjeblik blive ramt af sygdom, uheld eller lignende og så er al min styrke væk i et snuptag og tilbage er blot et meget svagt og forgængeligt menneske.
Jeg har brug for hjælp og jeg har brug for frelse!
Døden er ikke noget jeg ofte tænker på, fordi det er så svært at forholde sig til, da det er det ultimative udtryk for og resultat af den synd, der bor i mig og denne verden. Alt er forgængeligt og alle menneskers liv her på denne jord har en ende.
Når jeg reflekterer over tanken ovenfor så bliver jeg nemt modløs og hjælpeløs i mit liv som menneske. Uanset hvad jeg gør i mit liv, uanset hvor godt et menneske jeg er og hvor sundt jeg spiser, så kan jeg aldrig undgå slutresultatet af synden i den her verden, nemlig at jeg skal dø.
Det er ind i den her situation og den her verden at Jesus trådte ind.
Manden, der kom ridende på et ubetydeligt æselføl, han bringer et håb og en livline til mig og til alle der ønsker den.
Jesus er ikke fra denne verden ligesom os andre, han er ikke en del af synden og synden har ikke grebet ham. Han er fuldstændig fejlfri og ren. 100 % kærlighed.
Han valgte, som den eneste der havde myndighed til det, at dø helt frivilligt. Jesus led en frivillig død. Den tanke i sig selv er svær at gribe. For så at gøre det endnu mere fantastisk så gik han ind i døden frivilligt for dig og for mig. Lille mig der ikke ønsker andet end at ophøje mit eget ego, lille mig der ikke engang i mig selv kan tro på Gud, lille mig der gang på gang fejler og sårer andre mennesker, fordi jeg simpelthen ikke kan formå mere end det.
Det er mig som Jesus døde for.
Det er mig som Jesus døde for.
Det er mig som Jesus blev spyttet på for.
Det er mig som Jesus blev pisket, slået og korsfæstet for.
Det er mig som Jesus blev kold og livsløs for.
Og dér, nede i dødsriget, betalte Jesus for alle mine fejl, og betaling var nok! Synden fik sin løn!
Og nu har jeg/vi, der tror på at han gjorde det for os, et håb og en livline ud af denne verden og vi skal ikke smage døden længere.
Døden har ikke længere nogen magt. Jeg må, når jeg en dag ender mit liv her på jorden, se døden i øjnene og så må jeg med fuld frimodighed sige: "Død, hvor er din sejr?" , "Død, hvor er din brod?"
For jeg har i troen på Jesus fået skænket et liv efter dette, et evigt liv sammen med ham. Et evigt liv med ham som er 100% kærlighed og 100% barmhjertighed, hvor jeg kan lovsynge hans navn i glæde over det han har gjort for mig.
Og det eneste jeg skal gøre for at få del i dette håb er at tro på at Jesus er Guds søn og at han, med alt han er, er død og opstået for alle mine synder, fejl og mangler.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal slutte dette indlæg ud over med dette:
Trøsten og roen i troen på Jesus er bare livsnødvendig for mig, især når livets forgængelighed og skrøbelighed brager ind i mit liv og i min bevidsthed.
Jesus er en fantastisk frelser, ven og Herre. Jeg håber aldrig at jeg glemmer taknemmeligheden, glæden og friheden i det han har gjort for mig!
Det er mig som Jesus blev pisket, slået og korsfæstet for.
Det er mig som Jesus blev kold og livsløs for.
Og dér, nede i dødsriget, betalte Jesus for alle mine fejl, og betaling var nok! Synden fik sin løn!
Og nu har jeg/vi, der tror på at han gjorde det for os, et håb og en livline ud af denne verden og vi skal ikke smage døden længere.
Døden har ikke længere nogen magt. Jeg må, når jeg en dag ender mit liv her på jorden, se døden i øjnene og så må jeg med fuld frimodighed sige: "Død, hvor er din sejr?" , "Død, hvor er din brod?"
For jeg har i troen på Jesus fået skænket et liv efter dette, et evigt liv sammen med ham. Et evigt liv med ham som er 100% kærlighed og 100% barmhjertighed, hvor jeg kan lovsynge hans navn i glæde over det han har gjort for mig.
Og det eneste jeg skal gøre for at få del i dette håb er at tro på at Jesus er Guds søn og at han, med alt han er, er død og opstået for alle mine synder, fejl og mangler.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal slutte dette indlæg ud over med dette:
Trøsten og roen i troen på Jesus er bare livsnødvendig for mig, især når livets forgængelighed og skrøbelighed brager ind i mit liv og i min bevidsthed.
Jesus er en fantastisk frelser, ven og Herre. Jeg håber aldrig at jeg glemmer taknemmeligheden, glæden og friheden i det han har gjort for mig!
